Web-Maker

 

ResenNets ApS Webmaker fungerer næsten ligesom et almindeligt tekstredigeringsprogram,
og har mange af de samme værktøjer og funktioner som f.eks. Microsoft Word.

Hvis du har kendskab til et program som Microsoft Word er du derfor allerede godt klædt på til at kaste dig ud i at anvende Webmaker.

Har du ikke erfaring med at arbejde med tekst på en computer skal du dog ikke fortvivle. Webmaker er meget brugervenligt,
og hvis du er i tvivl om noget, kan du finde svar på mange af dine spørgsmål her på vores supportsider.

 

 

Information:

 

 

Brugere:

Under menupunktet ”Brugere” kan du se hvem der har adgang til at redigere den pågældende hjemmeside.
Som administrator kan du oprette flere brugere ved blot at angive et brugernavn og en adgangskode.
Du kan derefter vælge hvem der skal have mulighed for at oprette nye sider,
og hvem der blot skal have mulighed for at redigere eksisterende sider.

 

System:  

Under menupunktet ”System” kan du bl.a. se en oversigt over hvor mange sider din hjemmeside indeholder,
og hvor meget diskplads den optager.

 

Hjælp:

Hjælp-knappen er en direkte genvej til ResenNets ApS supportsider til webmaker.

 

 
 

Sprog:

Hvis dit website er inddelt i forskellige sprog kan du angive sprogene, når du opretter en ny side.
På den måde kan du derefter vælge hvilket sprog du ønsker at redigere.
Vælger du f.eks. ”dansk” vises kun de dansksprogede sider i menuen til venstre. (se evt. ”Opret ny side”)

 

Opret ny side:

Når du opretter en ny side bliver du bedt om at give siden et navn og en titel samt at angive et sprog.
Sidens navn vil du kun kunne se i Webmaker. Det er det navn, som bliver brugt i oversigten over din hjemmeside.
Du bør give hver side på dit website en titel. Den titel vil blive vist i toppen af den browser, der viser din hjemmeside.
Titlen bør være en indikation af hvad siden handler om, og det er også en god ide at skrive din URL i alle titler.
Hvis du f.eks. har en side med oversigt over produkter, kan du give siden titlen: ”Produkter – mærker – www.ditfirmanavn.dk”

 

Søgeoptimering:

Din hjemmeside er naturligvis nem at finde for dem som kender og kan huske adressen – men hvad med alle andre?

For at få mest eksponering af din hjemmeside er det vigtigt, at du sørger for at de forskellige søgemaskiner på Internettet har mulighed for at finde den.
Søgeoptimering af en hjemmeside kan være en kompliceret opgave - men der er nogle grundlæggende ting, som du selv kan gøre: 
Det første du skal gøre for at optimere dit website er at forestille dig hvem dine potentielle kunder er.
Er de f.eks. fra lokalområdet eller kan det være mennesker fra hele verden?
Du skal også tænke på hvordan dine potentielle kunder vil søge for at finde frem til dig.
Hvilke søgeord vil de bruge?
Kender de dit koncept i forvejen og søger de målrettet efter det?
Disse overvejelser skal du bruge til at lave en beskrivelse af dit website og en liste over sidens vigtigste nøgleord.
Beskrivelsen og nøgleordene skal indsættes som det, der kaldes meta-tekst. Det gør du ved at vælge "Sideopsætning".

 

Gode råd om søgeoptimering:

  • Giv din hjemmeside en udførlig, beskrivende og kontant titel.

  • Overvej hvordan dine potentielle kunder vil søge efter de produkter/ydelser dit firma tilbyder.

  • Indsæt en god beskrivelse af din hjemmeside.

  • Indsæt en liste over relevante nøgleord (som indgår i teksten på din hjemmeside).

 

 
 

Upload filer:

Hvis du vil indsætte billeder, dokumenter eller lignende på din hjemmeside,
skal du først uploade filerne på en server.

Det gør du ved at vælge upload.
Du kan nu oprette forskellige mapper og vælge hvilken du ønsker at uploade til.
Vælg en mappe og tryk på ”Upload fil til”.
Klik derefter på ”Gennemse” og vælg den eller de filer du ønsker at uploade.
Tast derefter ”Upload”.

Når du har uploadet de filer du skal bruge kan du indsætte dem på de ønskede sider.

     

     

 

Redigering:

 

Når du vælger en side i oversigten til venstre vises dens indhold samt en værktøjslinje i redigeringsområdet.
Du kan nu redigere indholdet på hver enkelt side præcis som du ønsker.
Vigtigt: Husk at trykke på ”Gem” inden du går videre til en anden side eller logger ud.
Først når du gemmer siden opdateres de ændringer du har lavet.
Hvis du arbejder på samme side i længere tid af gangen er det en god ide at gemme siden jævnligt.

 

 

Værktøjslinje:

Værktøjslinjen i Webmaker fungerer ligesom i et tekstredigeringsprogram.
Hvis du holder musen hen over et ikon i et par sekunder kan du læse hvilken funktion det har.
Du kan også se en tegnoversigt med forklaring af forskellige værktøjer og funktioner herunder.

 

 

 

Kontekstmenu:

En kontekstmenu er den menu, som kommer frem når du højreklikker på din mus, og som navnet antyder ændres denne menu i forhold til konteksten.
Det vil sige, at hvis du højreklikker på et billede får du én menu, højreklikker du derimod på en tekst eller en tabel får du en anden.
Kontekstmenuen gør det nemt for dig at overskue nogle af de redigeringsmuligheder du har når du arbejder med forskellige elementer. 

 

Tegnoversigt:

Herunder kan du se en tegnoversigt fra menuen i webmaker. Mange ikoner og funktioner vil du sikkert kunne genkende fra et tekstredigeringsprogram.

 

 


 

 

Når du skriver:

 

Linjeskift:

Når du skriver tekst i Web-maker skal du være opmærksom på, at du med ”Enter”-knappen på dit tastatur laver du et nyt afsnit.
Ønsker du blot at starte på næste linje skal du trykke på ”SHIFT” og ”Enter” på én gang.

 

 

Hvis du skal skrive længere tekster:

Hvis din hjemmeside skal indeholde længere tekster,
kan det være en god ide at skrive dem i et almindeligt tekstredigeringsprogram først og derefter kopiere dem ind på de rette sider.
Ulempen ved at forfatte og skrive tekst direkte i Webmaker er blandt andet at du er afhængig af din internetforbindelse.
En langsom eller ustabil forbindelse kan virke generende og hvis forbindelsen pludselig forsvinder, mister du den tekst, som endnu ikke er gemt.
Hvis du er vant til at bruge stavekontrol er det endnu en god grund til at skrive i et tekstredigeringsprogram først.

 

 

Indsæt tekst:

Når du skal sætte en tekst ind i Webmaker kan du blot anvende ”Kopier” og ”Sæt ind” funktionerne.
Hvis du indsætter en tekst med overskriftformateringer og lignende kan det give problemer med visningen af hjemmesiden.
Det er derfor vigtigt, at den tekst du indsætter er ren brødtekst og altså ikke indeholder formateringer fra f.eks. Word.
Når du har kopieret tekst til udklipsholderen og vælger ”Indsæt” i Webmaker får du et vindue frem hvor du skal indsætte teksten.
Denne funktion fjerner eventuelle formateringer og du kan derefter indsætte din tekst.

 

 

Formatering af tekst:

Det er en god ide på forhånd at beslutte sig for et grundlæggende tekstlayout.
Vælg derfor gerne skrifttype, fontstørrelse og lignende inden du går i gang med at skrive.
På værktøjslinjen kan du vælge forskellige standardformateringer under ”Formatering”.
Hvis du ønsker at anvende disse til f.eks. overskrifter bør du altid bruge ”Enter”-knappen til at lave et nyt afsnit efter en overskrift.
På den måde holder du formateringen af overskrift og brødtekst adskilt.
Anvender du derimod blot enkelt linjeskift med ”Shift”+”Enter” vil din brødtekst få samme formatering som overskriften. (eller omvendt).

 

 

Gode råd om at skrive tekst til Web-Maker:

  • Skriv først teksten i Word eller lignende.

  • Formater først teksten efter at have kopieret den ind i Webmaker. Hvis du vil indsætte tekst, der har en formatering i forvejen bliver du bedt om at slette formateringen inden indsættelse.

  • Gem hyppigt den side du arbejder på.

 

 


 

 

Indsæt links, billeder og tabeller:

 

Links:

Hvis du vil indsætte et link skal du blot markere linkteksten og derefter klikke på ”Indsæt/rediger link”- ikonet på værktøjslinjen.
I vinduet ”Egenskaber for link” har du følgende valgmuligheder:

  • Internt: Link til en anden side på dit eget website. Du skal blot vælge en af de interne sider du finder i drop-down menuen.

  • URL: Link til en ekstern hjemmeside. Du skal blot indtaste URL’en på den hjemmeside du ønsker at linke til.

  • Bogmærke: Link til et bogmærke på samme side. Du skal først oprette og navngive et bogmærke, som du derefter kan vælge som ”anker”.      

  • E-mail: Her kan du indsætte et link, der åbner en e-mail-klient og automatisk indsætter den modtager-adresse, som du har valgt.

 

 

Sådan laver du en tabel:

Se videoen her.

 

 

Sådan indsætter du et billede:

Se videoen her.